Vores projekt i Kenya opstiller mere energieffektive komfurer hos familier, der modtager dem frivilligt.
Mange afrikanske familier laver mad over bål. Det sker ofte i hytterne hvor de bor, og det er der flere problemer ved. Det største problem er dødsfald på grund af røgforgiftning inde i hytterne. For det andet kræver bålene meget brænde, fordi de brænder i åbne ildsteder som ikke holder på varmen.
Vi opstiller energieffektive komfurer flere steder i Kenya - hos familier der frivilligt vil tage imod dem. Komfurerne begrænser brændeforbruget, og samtidig mindskes udledningen af røg.
I komfurprojekterne bruger vi lokal arbejdskraft, og det har flere gevinster end CO2-reduktion.
Projekterne gennemføres i samarbejde med CO2Balance, og er registreret i Gold Standard-registret. FN-akkrediterede kontrollører gennemfører løbende stikprøver, som bliver godkendt uden anmærkninger.
Der opstår af og til debat om de reelle fordele ved projekter som komfurprojekterne. Bliver komfurerne overhovedet brugt, selvom de har mange tydelige fordele? Som investor i klimaprojekter er vi forsigtige med at inkludere den fulde CO2-reduktion af projektet i vores beregninger, for der er altid en vis usikkerhedsmargin. Vi synes at de sociale effekter også er vigtige, og sørger altid for ikke at være afhængige af at projektets fulde, potentielle CO2-reduktion.
For at arbejde med målbar reduktion af CO2-udledning investerer vi i projekter i ikke-kvote-lande. Det betyder at de ikke allerede er underlagt restriktioner på CO2-udledning, og at vi derfor kan gøre en stor forskel her. Både socialt og miljømæssigt. Vores mål er at involvere os i endnu flere projekter, efterhånden som de bliver Gold Standard-certificerede.
IngenCO2.dk
Inge Lehmanns Gade 10, 6. sal
8000 Aarhus C
Danmark
info@ingenco2.dk
Alle rettigheder forbeholdt © IngenCO2.dk