Vi involverer os kun i Gold Standard-projekter. Det vil sige kvalitetssikredeprojekter med en høj grad af CO2-neutralisering. Læs mere om dem herunder.
For at opnå højest mulig CO2-reduktion investerer vi i få, men effektive projekter - som alle er Gold Standard-certificerede. Det vil sige at de er verificeret af FN-akkrediterede kontrollører med høje krav til design, effekt, governance og rapportering.
Nogle af de projekter, vi investerer i, giver stort udbytte for miljøet. Andre har en stor betydning for lokalbefolkningen. Det er to sider af samme sag. Vi kan gøre en stor forskel i CO2-regnskabet ved at øge både livskvalitet og nedbringe brugen af fossile brændstoffer.
Indien har store planer for den grønne omstilling og i takt med at den gennemsnitlige levestandard i Indien forbedres er det vigtigt at den grønne omstilling følger med. Derfor og på grund af andre fordele du kan læser mere om her, har vi valgt at deltage i forskellige solcelleprojekter i Indien.
Hvis man kun har adgang til beskidt vand, bliver man nødt til at koge det før det kan drikkes. Opvarmningen forurener luften og udleder CO2. Derfor kunne vi hjælpe med at nedbringe CO2-udledningen ved at skaffe folk adgang til rent vand, i små byer i Uganda, Zimbabwe og Sierra Leone.
Vindmøllerne snurrer i Tyrkiet og Indien, og det reducerer CO2 globalt. Ikke kun på grund af den grønne strøm, de producerer, men også fordi Tyrkiet og Indien ikke er underlagt CO2-kvoter. Det lyder måske lidt teknisk, men vi nedbringer CO2-udledningen i ikke-kvote-lande.
I en kort periode var vi med til at købe og annullere europæiske rettigheder til at udlede CO2. Der var mærkbar politisk opbakning på det tidspunkt, og det havde en stor effekt på den globale CO2-udledning. Hvis kvotepriserne stiger igen, overvejer vi at genoptage projektet.
Regnskovene er, som man siger, verdens lunger. Jo mere regnskov, desto mindre CO2-udledning. Derfor er det en god investering i CO2-reduktion at begrænse fældningen af regnskov. Vi undersøger stadig hvilke Redd+-projekter vi kan investere i.
IngenCO2.dk
Inge Lehmanns Gade 10, 6. sal
8000 Aarhus C
Danmark
info@ingenco2.dk
Alle rettigheder forbeholdt © IngenCO2.dk